Om DFFteam

 

DFF Team

Historien og Fakta om DFFTeam

Fakta om Danske Fragtmænd Fyn Maraton TEAM

DFF Maraton TEAM, er en løbeklub hos Danske Fragtmænd Fyn.

I 2002 indgik Danske fragtmænd Fyn et sponsorat med H.C.Andersen Marathon, der gik ud på at vi stillede med 8 lastbiler og chauffører søndag morgen kl. 05.00 på løbs dagen. De lukkede så det meste af Odense af med 60 tons div. Afspærringer, og umiddelbart efter løbet samlede det hele sammen igen.

Samtidig tog kørselsleder Flemming Mortensen den ultimative udfordring op og løb de 42,195 km imens det stod på…. Til stor overraskelse for alle kollegaer

Interessen blev stor bagefter, og flere ytrede interesse for at prøve det samme, og i efteråret og i løbet af vinteren fik vi etableret et løbehold: DFF Maraton TEAM 2003. Udfordringen var selvfølgelig H.C. Andersen Marathon 2003. Interessen var stor, og vi fik repræsenteret stort set alle afdelinger på holdet (salgsafdelingen, fragtlageret, service afdelingen, kørsels afdelingen, fragtbrevsadministrationen, forvalter, terminalarbejder og chauffører. Vi fik lavet træningsprogrammer som tog udgangspunkt i at man startede fra ”0”… hvilket også gjaldt langt de fleste. Vi mødtes flere gange i løbet af året til fællestræning og mindre løb og i efteråret 2003 stod vi så 8 mand og en kvinde til start til H. C. Andersen Maraton, alle gennemførte og siden har vi fast deltaget, samtidig med at vi stadigvæk sponsorere løbet. I løbet af året deltager vi i flere ½ maraton som en del af forberedelsen, eftersom man som ”maratonmotionist” løber 30 til 40 km i ugen, og i de sidste 3 måneder op til noget mere….

Mere information om H.C. Andersen marathon kan fås på deres hjemmeside: www.hcamarathon.dk

Den 12.april 2008 i forbindelse med chaufførensdag på Fyn, arrengerede DFF Marathon TEAM sit første motionsløb. 5km for alle. Og i den forbindelse har vi netop lavet denne hjemmeside.

Den 10.april 2010 arrengere vi for tredje gang Danske Fragtmænd Løbet, og løbet har allerede nu sat sig tungt på den Fynske løbskalender, som en forårs nyklassikker man ser frem til.

Ellers er målet for resten at 2009 og 2010:

Fyns etappemarathon, ½ maraton på Lillebælt, Eventyrløbet, Korup ½ marathon, Hesselager ½marathon og Faxe kondi Løbet i Odense som er den sidste afpudsning inden det går løs den 19 september til H.C. Andersen maraton 2010.