raed

 

DFF Team

 

MOTIVATION – Hvordan kommer jeg i gang?, og hvorfor?

 

Af: Flemming Mortensen

Alle medier råber op om folkesundheden, med jeg ved ikke hvor mange forskellige tv programmer. Man kan ikke længere sidde og nyde aftenkaffen uden at få dårlig samvittighed. Men dårlig samvittighed er ikke nok til at lave livsstils ændringer. Vi kender alle nytårs løfterne, de holder lige længe nok til at samvittigheden forsvinder, og man er hurtig tilbage på ”sporet” igen.

Hvis man ikke normalt dyrker nogen form for motion, kræver det grundige overvejelser før man går i gang.

Hvorfor?

Du er nød til at finde din helt egen motivation til at komme i gang, og det skal være mere en bare en ”fiks” ide fordi samleveren syntes du er blevet lidt for rund. Men for at hjælpe dig lidt i gang, er her et par solide argumenter:

Det er ikke helt uden grund at der er fokus på folkesundheden, livsstil sygdommene er et resultat af den måde vi lever på. Men hvad er det der er så godt ved motion, og specielt løb?

Mange forskellige undersøgelser har vist at 30 min daglig motion og sunde vaner, giver op til 7 års længere levetid….

Ved løb forbrænder du rigtig mange kalorier, hvilket nedsætter risikoen for blodprop og andre hjertesygdomme. Men det giver også lavere kolesterol, du producere mere insulin så du kan undgå at få sukkersyge og din iltoptagelse styrkes, hvilket styrker lungerne. Løb forebygger også knogleskørhed, for det styrker knoglerne at bruge dem. Du får større muskelmasse og bedre blodomløb, hvilket giver dig større overskud i hverdagen, som samtidig giver dig selvtillid og kropsbevidsthed som bla. Vil kunne styrke dit sexliv(et rigtig godt argument…). Løb styrker i det hele taget kroppens immunforsvar, og hvis du bliver syg alligevel er du hurtigere rask igen.

Hvis du har hørt udtrykket runners high, er det en tilstand elite løbere kan opnå når de danner mange endorfiner, men også motionsløberen har glæde af endorfin-produktionen, som er skyld i at humøret stiger og stress forebygges. Og så er det samtidig en god mulighed for at komme ud i den skønne natur.

Hvordan?

Al begyndelse er svær. Det vigtigste er ikke at sætte for høje mål på kort sigt. Det værste man kan opleve er skuffelser specielt i starten.

Det bedste råd jeg kan give er planlægning. Ved at man sætter tiden af i sin kalender, har man allerede påbegyndt en vaneændring. På denne måde kan man også gøre sine omgivelser opmærksomme og få deres opbakning. Samtidig sikre man sig at man passer sin træning på den rigtige måde. Det er nemlig uhyre vigtigt at man ikke forcere trænings mængden.

En tommefinger regel er at man MAX må stige med 10% i ugen på kun et parameter. Dvs. enten på den tid man bruger på at løbe, distancen man løber, eller den intensitet man lægger i træningen.

For at kunne holde styr på det, kræver det et træningsprogram. Det bedste er et personligt program der udarbejdes efter sit personlige behov og mål.

Udstyr

Begynd ikke med den store investering. Så længe man kun løber/går kortere ture, kræver det ikke så meget. Men når man har bestemt sig for at det er noget man gerne vil, bør man opsøge en specielbutik. Her kan man få lavet en løbetest, så man er sikker på at man får de helt rigtige løbesko. En god tommefinger regel er at løbesko holder 1kr. pr. km. Dvs. at et par sko til 1000 kr. holder 1000 km. Så det kan godt svare sig at købe gode sko, de er ikke kun bedre/sundere at løbe i, de holder også længere.